Komodo Nationalpark og Bali.
Tager tilbage til Bali med båden, hvor vi kun er en nat, for så at flyve videre til Komodo Nationalpark, hvor vi har booket dykkertur i 4 dage rundt på ”Jaya”, vores båd med 12 andre passagerer. Flyveturen til Labuan Bajo foregår i et gammelt militært propolfly, der er bygget om, Louise er ikke helt begejstret da vi ser det, men vi kommer fint frem hvilket er det vigtigste. Vi får booket os ind på dykkerturen som senere viser sig at være højdepunktet hidtil på vores tur. Vi ankommer på båden, som har 4 dykkerinstruktører til 13 mennesker, samt indonesisk personale på 6, som inkluderer kaptajn, kok og diverse hjælpere. De 4 dage ombord går med at dykke fra morgen til aften, vi finder her ud af, at ud af de 11 andre gæster ombord, er der faktisk en del som har haft over 100 dyk, men som aldrig har set Manta Rays – det får de dog rådet bod på på turen!
På vores 10 dyk de 4 dage, har alle dykkene noget fuldstændig fantastisk. På det ene er der koraller, som er så smukke og i en grad man ikke troede var muligt, på et andet dyk, er der så mange fisk, at man ikke kan forstå hvordan fiskebestanden i verdenshavene svinder ind, på et tredje er der hajer, på et fjerde ser vi 7 Manta Rays, hvoraf de to er ved at parre sig lige over hovedet på os, på et femte er der koraller, hajer og fisk enmasse blandet sammen. Det var fuldstændig ubeskriveligt!
Stemningen ombord er hyggelig, det er hyggelige gæster, instruktørerne er erfarne, så man aldrig føler sig usikker, selvom Komodo er kendt for meget strøm og at konditionerne ændrer sig virkelig hurtigt – vi føler os altid trygge, hvilket var ret vigtigt efter kun 4 dyk ved ankomst. Den ene af aftenerne bliver vi sejlet ind til en øde ø, hvor det kun er os der sidder med en øl på stranden og nyder solnedgangen midt i ingenting. Vi er den sidste dag på tur til en af Komodo øerne, der er er 3, hvor Komodo varanerne holder til. Får dem at se, de var dog ikke så store og modbydelige, som jeg forventede, men stadig ikke nogen jeg vil jagtes af. Får billeder 3 m fra dem, og er fedt at se. Man har dog ikke på noget tidspunkt tillid til de to 16 årige knægte, der er vores guides, kan gøre noget med deres lille ”stick”, hvis de skulle vælge at angribe.
Tilbage på land efter 4 dage, hygger vi med nogle af de andre gæster samt en af instruktørerne, inden turen går videre mod Bali dagen efter.
Tilbage på Bali skal vi have forlænget visum, det viser sig at tage 5 dage, så må bosætte os i byen Kuta, som er næsten lige så forfærdelig som Sentosa i Singapore. Totalt turistet på den helt forfærdelige måde, hvor gadehandlerne spørger om du vil købe t-shirts (I love Bali), træfigurer, sandaler osv. Masser af turister, der synes det er fedt at være ”rige” og tage på restaurant med høj tysk slagermusik og bestille en schnitzel, ja – ikke lige mit favorit sted. Vi skal møde op 3 gange på 5 dage, så hver dag tager vi på en dagstur væk fra Kuta. Vi ser templer, rismarker, vandfald, søer og smager lokal balisisk kaffe på vores ture nordpå til det mere kulturelle Bali. Mens vi finder gode strande sydpå i Nusa Dua.
Efter vi har fået nyt visum, tager vi direkte til Ubud, som er mere kulturel men også efterhånden turistet. Dog meget hyggeligere med masser af gode spisesteder. I Ubud bor vi lidt forskellige steder bl.a på et Guesthouse, hvor vores nabo er et eller andet stort dyr, der bor på loftet, og den eneste måde at overdøve det på om natten, når det spæner rundt – er at tænde for ventilatoren. Det bliver aldrig Louises favoritsted, dog heller ikke mit, men hyggeligt at bo hos en lokal familie.
I Ubud lejer vi også scooter, så vi kan tage ud til de omkring liggende steder, som Tabalalang, hvor rismarkerne er fantastiske, vi kører en tur til en af de mere uturistede byer, hvor vi går på marked, som er kæmpe stort. Sjovt at se, hvordan det går til i det ”rigtige” Bali, fremfor på alle turistlocations. Forsøger at købe lidt, men man har hele tiden på fornemmelsen, at de snyder en helt vildt, det betyder Louise aldrig får den sjarong, som hun gerne ville.
De sidste par dage slapper vi af på Indigo Tree, hvor vi er heldige at få de bedste værelser til de billigste priser, bor med udsigt til rismarker og en pool, hvor der næsten ikke er nogen mennesker.
Skriv et svar